I 2018 vedtog Folketinget, at fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed gradvist skulle øges fra 100% til 110%. Fradragsprocenten blev senere midlertidigt forhøjet for indkomstårene 2020 og 2021, og denne forhøjelse blev senere udvidet til også at gælde for 2022.

Reglerne om fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter kan anvendes af både personer og selskaber.

For personer udskydes fradragsretten til tidspunktet for ”påbegyndelse af erhvervet”, medmindre der opnås Skattestyrelsens tilladelse til, at udgifterne kan fratrækkes, når de er afholdt. Baggrunden herfor er, at det skal kunne dokumenteres/sandsynliggøres, at der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet og ikke en hobbyaktivitet eller lignende.

 

Hvornår er der tale om forskning og udvikling – forsøgs- og forskningsudgifter?

Det er ikke i lovgivningen defineret, hvornår der er tale om forsøg og forskning.

Af lovforarbejderne fremgår det, at der skal være tale om udviklingsarbejde. Dette defineres som videnskabelig og teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Ved forskning forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

 

Grundlæggende betingelser skal være opfyldt

Ud fra blandt andet Landsskatterettens praksis har Skattestyrelsen opstillet en række grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt for at reglerne kan anvendes. Det skal dog bemærkes, at disse betingelser ikke fremgår af loven eller forarbejderne hertil. Det ændrer dog ikke ved, at Skattestyrelsen og Landsskatteretten i deres vurdering af sagerne lægger vægt på disse betingelser.

Betingelserne er, at projektet skal indeholde:

  • et nyhedselement,
  • et kreativt element og
  • et usikkerhedsmoment

Af disse betingelser kan udledes, at der skal udvikles noget nyt – noget som ikke er set før, og det nyudviklede skal basere sig på viden, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau.

Rutinemæssig udvikling er således ikke omfattet.

Endvidere er det en betingelse, at projektets tidsramme, økonomi og forventede resultat skal være behæftet med en væsentlig usikkerhed.

I forhold til software har Skattestyrelsen opstillet en række udviklingsprojekter, som i deres natur ikke anses for at være forsøg eller forskning. Disse er rutinemæssige softwareopdateringer, rutinemæssig softwareudvikling, udvikling efter kendte metoder, tilføjelse af nye funktioner til eksisterende programmer, udvikling af hjemmesider samt tilpasning af software, medmindre softwaren i væsentligt omfang ændres og forbedres, herunder særligt i forhold til nyhedselementet.

Der foreligger en række offentliggjorte bindende svar og afgørelser, der er med til at fastlægge, hvornår der er tale om forskning og udvikling.

 

Hvilke typer af udgifter kan fratrækkes?

De typiske udgifter, der i praksis godkendes fradrag for, er lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler.

Bemærk i den forbindelse, at der ikke kan opnås fradrag for anskaffelse af bygninger, herunder ombygninger mv., da disse udgifter behandles efter de almindelige regler i afskrivningsloven.

Driftsmidler og skibe, der udelukkende anvendes til forsøg og forskning og efter afskrivningsloven kan straksafskrives, er derimod omfattet af reglerne.

 

Udgifter, der er omfattet af særlig regel

Selv om der ikke er en klar definition af, hvilke udgifter der er omfattet af den særlige regel, har Skattestyrelsen i Den Juridiske Vejledning anført, hvilke typer af udgifter du ikke kan fratrække.

Disse udgifter er:

  • Anskaffelse af eksisterende forsøgs- og forskningsprojekter
  • Anskaffelse af immaterielle rettigheder, der kan afskrives efter afskrivningsloven
  • Arbejde i forbindelse med patentansøgninger
  • Markedsundersøgelser
  • Produktionsplanlægning
  • Opstart af produktion
  • Anskaffelse af driftsmidler til produktion
  • Redesign til brug for produktionsprocessen
  • Personaleuddannelse
  • Dokumentations- og informationsarbejde
  • Bibliotekstjeneste
  • Rutinemæssig indsamling af data
  • Service til kunder og andre dele af organisationen
  • Arbejdsstudier
  • Salgs- og markedsanalyser

Skattestyrelsens liste skal holdes op mod en række offentliggjorte afgørelser, der mere uddybende forholder sig til en række forskellige udviklingsprojekter og nærmere vurderer, om betingelserne for at være omfattet af reglerne er opfyldt.

 

Ekstern konsulentassistance

Udgifter til ekstern konsulentassistance og licensudgifter er også omfattet af den udvidede adgang til fradrag, når udgiften har relevans for forsknings- og udviklingsprojektet.

Det er væsentligt at bemærke, at udgifterne skal være afholdt, samt at der blandt andet i forhold til lønudgifter og lignende skal være udarbejdet et timeregnskab, der dokumenterer det anvendte tidsforbrug. Det kan anbefales, at der føres et egentligt projektregnskab over de faktisk afholdte udgifter til udviklingsprojektet.

Byretten fandt, at de omhandlede udgifter kunne være afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, men at der samlet set ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at dette var tilfældet. Det er derfor vigtigt, at udgifterne i tilstrækkelig grad kan dokumenteres at vedrøre udviklingsprojektet.

Senest har Skattestyrelsen fortolket et krav om, at udgifter, der kan fratrækkes som driftsomkostninger, ikke kan være omfattet af reglerne om forsøgs- og forsknings- udgifter. Der verserer i øjeblikket en lang række sager herom.

Det kan dog udledes af de seneste offentliggjorte afgørelser fra Landsskatteretten, at der kan opnås fradrag efter reglerne for forsøgs- og forskningsudgifter, selv om udgifterne kunne have været fratrukket som almindelige driftsomkostninger. Landsskatteretten mener altså ikke, at der kan stilles krav om, at udgifterne skal være afholdt i forbindelse med en udvidelse af virksomheden.

 

Forhøjet fradrag

Som led i tilskyndelsen til et innovativt Danmark har forskellige regeringer af flere omgange indført mulighed for at opnå et forhøjet fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter.

Det forhøjede fradrag er 130% for indkomstårene 2021 og 2022. Det vil sige, at for hver gang der er afholdt 100 kr. i omkostninger til forsøg og forskning, kan der fradrages 30% yderligere. I forslaget ”Danmark kan mere 1” har den siddende regering ønsket at gøre fradraget på 130 % permanent.

Det forhøjede fradrag er selvsagt yderst attraktivt for danske virksomheder og har derfor resulteret i en markant stigning i anvendelsen af de specielle regler. Dette har desværre også medført, at Skattestyrelsen i en lang række sager har ”strammet skruen” forstået på den måde, at Skattestyrelsen er inde i en nærmere vurdering af, om betingelserne nu også er opfyldte.

 

Eksempel

DKK
Skattepligtig indkomst før afholdt F&F-omkostning  2.000.000
Afholdt F&F-omkostning i indkomståret  -1 .500.000
Skattepligtig indkomst før tillæg  500.000
30 % tillæg af 1 .500.000 kr. -450 000
Skattepligtig indkomst  50.000

 

130%’s-fradraget kan maksimalt beregnes på udgifter op til 910 mio. kr. i 2021 og 2022. Er der afholdt udgifter herudover, kan disse fratrækkes med 105 % i 2021 og 2022. Begrænsningen sker på koncernniveau. Såfremt der indføres forhøjet fradrag i 2023 og fremefter, ser det ud til, at det maksimale beløb, der kan opnås forhøjet fradrag for, nedsættes betydeligt.

Indkøbte driftsmidler, som specifikt er medgået i forsøgs- og forskningsvirksomheden, kan ligeledes straksfradrages samtidig med, at der kan opnås det ekstra 30 %’s-tillæg. Afgrænsningen af, om der er tale om et driftsmiddel, skal foretages ud fra den almindelige skatteretlige vurdering af driftsmidler. For at kunne opnå det ekstra 30 %’s-fradrag er det en betingelse, at udgifterne er straksfradraget og ikke valgt afskrevet.

 

Skattekreditordningen

Med ønsket om at sikre innovative virksomheder – i opstartsfasen som oftest underskudsgivende – de bedst mulige vækstbetingelser er der mulighed for at få udbetalt skatteværdien af et underskud på op til 25 mio. kr. pr. indkomstår svarende til en udbetalt skat på 5,5 mio. kr. (22 %).

Skattekreditten kan sammenlignes lidt med en negativ indkomstskat, der kan udbetales, og dermed være med til at bidrage til yderligere investeringer i selskabet, selv om virksomheden har underskud.

 

Målrettet mod selskaber og personer i virksomhedsordningen

Skattekreditordningen kan kun anvendes af selskaber og personer, som anvender virksomhedsordningen. Ved anvendelse af ordningen udbetales skatteværdien af det realiserede underskud, som derfor ikke tillige kan fremføres.

Der kan kun opnås skattekredit på det underskud, som udgøres af forsøgs- og forskningsudgifter – og der kan ikke opnås en større skattekredit end det realiserede skattemæssige underskud. Der er derfor en naturlig sammenhæng mellem de udgifter, som kan fradrages som forsøgs- og forskningsudgifter, og de udgifter, der kan opnås skattekredit på.

Det er ikke muligt at opnå skattekredit på det forhøjede fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter, som i 2021 og 2022 udgør 130% af den afholdte udgift. Ekstrafradraget på 30% kan dog fremføres til modregning i senere års skattepligtige indkomster.

Ved opgørelse af forsøgs- og forskningsudgifterne sker der ikke modregning af eventuelt modtagne tilskud. Der er således tale om en bruttoopgørelse af udgifterne.

 

Markering af skattekreditordning i oplysningsskema

Det er vigtigt, at skattekreditordningen markeres på oplysningsskemaet, og at der indsendes anmodning om, at skattekreditordningen ønskes anvendt. Markeres dette ikke korrekt på oplysningsskemaet, og/eller indsendes anmodningen ikke, vil der ikke være ansøgt herom, og der vil i givet fald skulle ansøges om genoptagelse.

Der er mulighed for at genoptage tidligere indkomstår inden for den ordinære genoptagelsesfrist på tre år og på den måde få forhøjet fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter samt skattekredit, såfremt dette er glemt i forbindelse med selvangivelsen.

I relation til sambeskatning og fordelingen af skattekreditten skal det bemærkes, at der gælder særlige regler herfor. Således kan man risikere, at en udbetalt skatte- kredit i en sambeskatningskreds ikke nødvendigvis fuldt ud bliver henført til det selskab, som har afholdt udgifter til forsøg og forskning.

 

Gunstige skatteregler

Med de gunstige skatteregler for forsøgs- og forskningsudgifter er det mere end nogensinde relevant for danske virksomheder at undersøge mulighederne for anvendelse af reglerne om det forhøjede fradrag samt mulighederne for udbetaling af skattekredit.

Til trods for, at det snart er 50 år siden, at der blev indført adgang til afskrivning og senere straksfradrag, er der store udfordringer med hensyn til, hvornår regelsættet kan anvendes. Dette ikke mindst set i lyset af den seneste praksis på området.

Det kan være utrolig svært at få det forkromede overblik.

Vi står klar til at hjælpe dig

Ring, skriv eller kig forbi til en snak om, hvad den øget fradragsværdi på forsøgs- og forskningsudgifter betyder for dig og din virksomhed.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os