Det samme gælder entrepriseaftaler mv. med udenlandske virksomheder, når der reelt er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft. Der er flere eksempler fra praksis også om hæftelse ved uberettiget udbetaling af skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse.

 

Kildeskat og hæftelse

Kildeskat indebærer, at arbejdsgiveren ved udbetaling af løn mv. skal indeholde AM-bidrag og A-skat. De af arbejdsgiveren indeholdte skatter skal senere afregnes til Skattestyrelsen.

Den indeholdte skat godskrives den ansatte i forbindelse med årsopgørelsen. Som en konsekvens af dette system, hvor skatten er indeholdt ved indkomstkilden, er det den indeholdelsespligtige, det vil sige arbejdsgiveren, der alene hæfter for skatten. Hvis de indeholdte beløb ikke afregnes, må Gældsstyrelsen søge dem inddrevet hos arbejdsgiveren og arbejdsgiveren alene.

Der er dog en undtagelse til denne hovedregel, nemlig reglerne om nulstilling, der betyder, at en medarbejder ikke godskrives kildeskatten. En række betingelser skal være opfyldt, for at der kan ske nulstilling, eksempelvis skal:

  • Der være tale om et kapitalselskab, som er konstateret insolvent
  • Lønnen være udbetalt til en person, der har en væsentlig økonomisk interesse i selskabet, og som kan disponere enerådende, typisk hovedanpartshavere og hovedaktionærer
  • Hovedaktionæren mv. have handlet culpøst, hvilket vil sige, at han vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke havde økonomisk evne til at afregne de indeholdte A-skatter og AM-bidrag – der er med andre ord kun tale om en bogholderimæssig postering af skatterne.

 

Solidarisk hæftelse

Arbejdsgiveren (den indeholdelsespligtige) og lønmodtageren hæfter som hovedregel solidarisk for ikke-indeholdt AM-bidrag og A-skat. Skatten kan enten opkræves hos lønmodtageren eller hos den indeholdelsespligtige.

Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren. Den indeholdelsespligtige hæfter kun, hvis han har udvist forsømmelighed. Det er arbejdsgiveren, der skal godtgøre, at han ikke har handlet forsømmeligt.

Hvis den indeholdelsespligtige pålægges hæftelse, får han normalt et regreskrav mod indkomstmodtageren.

Selvstændig eller lønmodtager?

Mange virksomheder foretrækker at anvende eksterne konsulenter til visse opgaver i stedet for at bruge egne medarbejdere, herunder ansætte yderligere medarbejdere, ofte af årsager, som intet har med skat at gøre. Det betyder, at konsulenten sender en faktura for sit arbejde, og der indeholdes naturligvis ikke skat i forbindelse med betaling af fakturaen.

Skattemæssigt kan parterne imidlertid ikke selv bestemme, hvorvidt konsulenten er selvstændigt erhvervsdrivende eller ej. Det beror på en konkret vurdering, hvor en række faktorer spiller ind.

Undersøger Skattestyrelsen forholdet og bliver konklusionen, at der reelt er tale om et ansættelsesforhold, hæfter virksomheden for den skat, der skulle have været indeholdt, medmindre virksomheden kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed. I de fleste sager er dette ikke muligt, og arbejdsgiveren hæfter således for en eventuel manglende skattebetaling.

 

Rejse- og kørselsgodtgørelse

Arbejdsgivere kan udbetale skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse til medarbejdere, når en række betingelser er opfyldt. Såfremt Skattestyrelsen konstaterer, at betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, vil arbejdsgiveren ofte hæfte for skatten af de udbetalte godtgørelser.

Arbejdsgivers kontrol ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse

Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse påhviler det arbejdsgiveren at føre kontrol med:

  • Kørslens erhvervsmæssige formål
  • Dato for kørslen
  • Kørslens geografiske mål med eventuelle delmål
  • Antal kørte kilometer
  • Beregning efter satser
  • Kørslen er sket i medarbejderens egen bil.

Udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse og arbejdsgiverens kontrol skal være veldokumenteret. Dokumentationen forudsætter, at de nævnte oplysninger fremgår af arbejdsgiverens bogføringsbilag, og at det er synligt kontrolleret af virksomheden i form af underskrift mv. og eventuelle fejlrettelser.

Foretages denne kontrol ikke, vil konsekvensen normalt være, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er skattepligtig.

Der gælder tilsvarende regler om dokumentation og kontrol ved udbetaling af rejsegodtgørelse.

Skatten af udbetalte godtgørelser, der ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, kan opkræves hos arbejdsgiveren, hvis denne har udvist såkaldt forsømmelighed. Dette konstateres ofte at være tilfældet, hvilket mange arbejdsgivere og eksempelvis også sportsklubber har måtte sande i tidens løb.

Vælger Skattestyrelsen at opkræve skatten af de skattepligtige godtgørelser hos medarbejderen, er det dog ikke ganske givet, at regningen ikke kan videresendes til arbejdsgiveren.

 

Kørselsgodtgørelse er skattepligtig, når den finansieres via en lønomlægning.

 

Skattefrihed for såvel kørsels- som rejsegodtgørelse forudsætter, at medarbejderen ikke via lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få godtgørelsen. En kørselsgodtgørelse vil derfor være skattepligtig, såfremt det er aftalt, at medarbejderen skal have en lavere løn eller ingen betaling for overarbejde mod til gengæld at få skattefri kørselsgodtgørelse for al den erhvervsmæssige kørsel i egen bil.

 

Leje af udenlandsk arbejdskraft

Det er normalt arbejdsgiveren, der har ansvaret for at indeholde AM-bidrag og A-skat. Når en dansk virksomhed indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed om leje af arbejdskraft, overgår indeholdelsespligten og hæftelsen for skatten til den danske virksomhed.

Det betyder, at den udenlandske leverandør skal oplyse den danske virksomhed om størrelsen af lønnen til den enkelte medarbejder. Hvis dette ikke sker, skal den danske virksomhed indeholde AM-bidrag og bruttoskat på 30 % i det samlede vederlag, der afregnes til den udenlandske virksomhed.

Sker der fejlagtigt ikke indeholdelse af AM-bidrag og bruttoskat, hæfter den danske virksomhed for disse skatter, selv om det samlede aftalte vederlag er afregnet til den udenlandske virksomhed. Virksomheden hæfter dog ikke for arbejdsudlejeskatten, hvis den kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed, men det kan være svært.

 

Læs hele artiklen med eksempler

Læs hele artiklen med eksempler i vores publikation Skatteinformation januar 2020

Eksempel 1 – konkret sag:

I en nyere afgørelse fra Landsskatteretten blev en medarbejders indkomst forhøjet med 1,3 mio. kr. dækkende en periode på ni år. år. Forhøjelsen vedrørte beskatning af udbetalt rejegodtgørelse, der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke opfyldte kravene forskattefrihed. Skatten udgjorde 0,6 mio. kr., som Skattestyrelsen krævede, virksomheden skulle betale.

Eksempel 2 – konkret sag:

En byretsdom fra 2019. Der var tale om 100 dykkere, der i 2011 havde udført arbejde offshore i Danmark. Danmark. Dykkerne var hyret af et hollandsk selskab, der havde påtaget sig en opgave på en boreplatform. Hollandsk selskab forpligtet til at indeholde en skat på 3,6 mio. kr.

Eksempel 3 – konkret sag:

Fra praksis kan nævnes en sag om et dansk selskab, som formidlede udenlandsk arbejdskraft til landbrugssektoren. Medarbejderne fik en løn, der svarede til mindstelønnen i deres hjemland, som var betydelig lavere end mindstelønnen i Danmark.

Hent publikation

Vi står klar til at hjælpe dig

Ring, skriv eller kig forbi til en snak om dine fradrag eller et overblik over din årsopgørelse for 2019.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak om skat, revision og regnskab.

Kontakt os her

Få events og nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyt fra Martinsen Rådgivning & Revision og bliv opdateret med events og nyheder inden for revision, skat, moms og rådgivning.