Højesteretsdom: Anvendelse af den forkerte rubrik på selvangivelsen
Selvangiver fra 2009 et tab på investeringsbeviser i forkert rubrik
Sagen for Højesteret omhandler en person, der i 2009 selvangiver et tab på investeringsbeviser i en forkert rubrik.
Der var tale om et tab, der ikke kunne fratrækkes i anden indkomst, men alene anvendes til modregning i senere års eventuelle gevinster på tilsvarende investeringsbeviser.
Først i 2014 opdager personen, at tabet ikke var fremført til modregning i senere års gevinster. Anvendelsen af den forkerte rubrik har den konsekvens, at personen ikke har mulighed for at fratrække tabet for 2009 i sine gevinster på investeringsbeviserne i senere år.
Han anmoder derfor Skattestyrelsen om en ekstraordinær genoptagelse, der består i, at de blot skal acceptere, at beløbet blev overført til den korrekte rubrik.
Denne anmodning om ekstraordinær genoptagelse bliver ikke imødekommet, og sagen ender i Højesteret.
Personlig fejl er ikke en særlig omstændighed
Højesteret anfører, at bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse som følge af ”særlige omstændigheder” antages at have et snævert anvendelsesområde. Af forarbejderne fremgår blandt andet, at bestemmelsen eksempelvis vil finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Det fremgår desuden, at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.
Personen har ikke glemt et fradrag, men blot anført tabet i en forkert rubrik. Det bliver gjort gældende, at der er tale om særdeles komplicerede skatteregler, og at tabet udgør et betydeligt beløb.
Højesteret er for så vidt enig i, at der er tale om komplicerede regler, og at det er et betydeligt beløb, som personen gik glip af til modregning i de følgende års gevinster. Disse kendsgerninger kan efter Højesterets opfattelse ikke tillægges nogen betydning. Der er tale om en personlig fejl begået ved udfyldelsen af selvangivelsen, og dette er ikke en særlig omstændighed, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.
Konsekvensen er med andre ord, at gevinst på investeringsbeviserne i 2010 og følgende år fuldt ud bliver beskattet, da tabet i 2009 ikke kan fremføres til modregning.
Dommen er i overensstemmelse med praksis
Dommen er i overensstemmelse med praksis på området.
Fra 2017 er en Højesteretsdom, hvor en person har tilbagebetalt kontanthjælp på 303.853 kr. Tilbagebetalingen skyldes, at han ikke til den sociale forvaltning i kommunen har oplyst, at han har modtaget arv og arveforskud fra Norge.
En tilbagebetaling af kontanthjælpen betyder, at personen skal have et fradrag i indkomsten i det år, hvor tilbagebetalingen sker. Kommunen har en lovfæstet pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen. Kommunen foretager indberetning, men fejlagtigt anfører kun et tilbagebetalt beløb på 643 kr.
Personen opdager først efter 3-års-fristens udløb, at han ikke har fået fradrag for tilbagebetalingen.
Han anmoder derfor om ekstraordinær genoptagelse, hvilket Skattestyrelsen afslår. Også denne sag ender i Højesteret, hvor udfaldet af sagen er det samme.
Kan det være rigtigt?
Skatteministeren har efter aftale med flere af Folketingets partier bedt Skattelovrådet om at se på genoptagelsesreglerne. Så får vi at se, om det kunne betyde lempeligere regler.
