Bindende spørgsmål og svar
Der er indhentet en bindende svar på blandt andet følgende spørgsmål:
Kan det bekræftes, at kørsel for andre selskaber i koncernen vil blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingaftale, når kørslen sker i forbindelse med varetagelse af holdingselskabets kapitalinteresser?
Skattestyrelsens svar på dette spørgsmål er nej.
Det bindende svar er påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatterettens afgørelse
(SKM2022.112)
Landsskatteretten finder, at der er tale om kørsel på vegne af selskaber, som ikke bliver kontraktpart i splitleasingkontrakten.
Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at kørslen ikke kan betragtes som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingkontrakt med holdingselskabet som leasingtager og et leasingselskab som leasinggiver. Ved afgørelsen bliver der lagt vægt på, at erhvervsmæssig kørsel i en firmabil for et andet firma/selskab end det, der har stillet bilen til rådighed efter praksis, udløser beskatning af fri bil, fordi kørslen anses for privat i relation til det selskab, der har stillet bilen til rådighed.
Den kendsgerning, at kørslen indirekte vil varetage holdingselskabets kapitalinteresser, kan ikke føre til et andet udfald af sagen.
Afslutningsvis anfører Landsskatteretten, at praksis for splitleasingkontrakter er restriktiv, og at det afgørende for kørslens karakter er, hvilket selskab kørslen udføres på vegne af.
Kommentarer
Når Landsskatteretten kommer frem til, at der ikke er tale om erhvervsmæssig kørsel for holdingselskabet, så betyder det, at der er tale om privat kørsel for hovedanpartshaveren.
En splitleasingaftale er derfor ”ubrugelig” i en situation som sagen for Landsskatteretten.
Kendelsen er – som det også anføres – af Landsskatteretten i overensstemmelse med gældende praksis for beskatning af firmabiler. Bliver en person i forvejen beskattet af fri bil, vil der ikke udløses yderligere beskatning, selv om der køres for en anden virksomhed end den, der har stillet bilen til rådighed.
