Som bestyrelsesmedlem er det vigtigt at forstå, at kun de aktuelle ledelsesmedlemmer – det vil sige de nuværende registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer – har retten og pligten til at underskrive en årsrapport.

Du kan ikke frasige dig denne opgave.

Ledelsen har ansvaret for årsrapporten

Selvom selskabets revisor ofte yder assistance i forbindelse med opstillingen af årsregnskaber, er det vigtigt at huske, at det er ledelsen - og kun ledelsen - der har ansvaret for årsrapportens indhold.

Dette inkluderer, at den er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne, og at den indberettes til Erhvervsstyrelsen til tiden.

Underskrivelse af årsrapporten

Godkendelsen af årsrapporten sker ved din underskrift af ledelsespåtegningen i årsregnskabet. Selskabets revisor må ikke underskrive årsregnskabet, før du og resten af ledelsen har underskrevet.

Alle medlemmer af ledelsen, inklusive alle registrerede direktører og bestyrelsesmedlemmer, skal underskrive årsrapporten.

Ledelsesudskiftning og underskrivelse af årsrapporten

Hvis der sker en udskiftning i ledelsen, er det altid de aktuelle registrerede ledelsesmedlemmer, der er valgt på tidspunktet for godkendelsen af årsrapporten, der skal underskrive årsrapporten.

Det betyder, at hvis du er medlem af ledelsen på tidspunktet for godkendelsen af årsrapporten, så skal du underskrive årsrapporten, også selvom du ikke var en del af ledelsen i den periode, årsrapporten dækker.

Håndtering af uenighed om årsrapporten

Hvis du som ledelsesmedlem er uenig i årsrapporten eller dele heraf, kan du ikke nægte at underskrive den.

Du kan dog udtrykke din uenighed i forbindelse med din underskrift af ledelsespåtegningen, forudsat at du giver en konkret og fyldestgørende forklaring på årsagen til din uenighed.

Hvem kan ikke underskrive årsrapporten?

Selvom ansvaret for udarbejdelsen af en årsrapport ofte ligger hos en økonomidirektør, en regnskabschef eller en anden form for regnskabsmedarbejder i selskaber med en selvstændig økonomiafdeling, må disse medarbejdere ikke underskrive årsrapporten, hvis de ikke er registreret som en del af selskabets ledelse.

Vi står klar til at hjælpe

Ring, skriv eller kig forbi til en snak – vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os