I maj 2020 blev den såkaldte kontrolpakke vedtaget. Pakken har det overordnede formål at sætte mere målrettet ind over for økonomiske svindel gennem en styrket kontrol på selskabs- og regnskabsområderne og derved også understøtte skatteforvaltningens indsats mod skatteunddragelse.

Kontrolpakken indfører nye regler i selskabsloven om udarbejdelse og opbevaring af selskabs- og virksomhedsdokumenter, ligesom den indfører nye kontrolbeføjelser for Erhvervsstyrelsen.

Men kontrolpakken medfører også helt centrale krav til din virksomhed om, hvordan virksomheden skal opbevare sine virksomheds- eller selskabsdokumenter samt hvordan virksomheder og selskaber kan blive slettet eller opløst af myndighederne.

Reglerne gælder for selskaber omfattet af selskabsloven, der blandt andet omfatter aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber samt kommanditselskaber og interessentskaber omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

 

De nye definitioner: ”Virksomhedsdokumenter” og ”selskabsdokumenter”

For blandt andet aktie- og anpartsselskaber efter selskabsloven bliver et nyt begreb – ”selskabsdokumenter” – indført. I vidt omfang omfatter begrebet virksomhedsdokumenter de samme dokumenter, herunder blandt andet stiftelsesdokument, vedtægter, ejerbog, forretningsorden mv.

For kommanditselskaber og interessentskaber indføres en pendant og omtales som virksomhedsdokumenter. Herved forstår man alle de dokumenter, der skal udarbejdes efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Der gælder forskellige krav til, hvilke dokumenter henholdsvis et selskab og en virksomhed er forpligtet til at udarbejde afhængig af, om selskabet / virksomheden er omfattet af reglerne i selskabsloven eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Derfor er de to begreber heller ikke helt ens.

 

Ejerbog

Det centrale ledelsesorgan i et selskab har pligt til at føre en ejerbog, mens kapitalejere har pligt til at give meddelelse til selskabet, når der sker ændringer i ejerforhold.

For virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, gælder fx ikke samme krav om at føre en såkaldt ejerbog, som selskaber, der er omfattet af selskabsloven, er pålagt. I sagens natur gælder der andre regler for selskaber omfattet af selskabsloven angående dokumentation for indbetaling af selskabskapital, fx ved selskabsstiftelse eller kapitalforhøjelse.

 

Bestyrelsesdokumenter

Der eksisterer en række formelle krav til bestyrelsesdokumenter, herunder udarbejdelse af forretningsorden for bestyrelsen samt referat af møder i ledelsen og generalforsamlinger, som ikke findes i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Forskellen på et selskabsdokument og et virksomhedsdokument knytter sig til forskellen på de dokumenter, der er påkrævet af henholdsvis et selskab eller en virksomhed.

Eksempler på virksomhedsdokumenter, der er omfattet af opbevaringspligten, er:

  • stiftelsesdokument
  • vedtægter
  • oplysninger om ejerforhold
  • dokumenter, som virksomheden lader udarbejde, fx af en advokat eller revisor, og som indgår i en virksomhedsretlig beslutning i selskabet
  • generalforsamlingsprotokollater, eventuelle bestyrelsesprotokollater og forretningsorden for bestyrelsen
  • dokumentbilag i forbindelse med spaltning, kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, vurderingsmandsudtalelser

 

Opbevaringspligt

Med kontrolpakken bliver nyt krav indført om opbevaring af virksomhedsdokumenter og selskabsdokumenter.

Opbevaringspligten gælder ”selskabsdokumenter”, dvs. ethvert dokument som skal udarbejdes efter selskabsloven eller regler fastsat i medfør af selskabsloven.

 

Hvem skal sørge for opbevaring?

Det er virksomhedens ledelse, der skal sørge for, at virksomhedsdokumenter og selskabsdokumenter opbevares behørigt. Ledelsen skal her forstås i relation til opbevaringspligten som det ledelsesorgan, der varetager den daglige ledelse, svarende til en direktion.

 

Hvor længe skal opbevaring ske?

For begge typer af dokumenter gælder, at de skal opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som dokumenterne vedrører.

 

Hvordan skal opbevaring ske?

Dokumenterne skal opbevares på betryggende vis, hvilket betyder, at de i rimeligt omfang skal beskyttes mod tyveri, brand og anden tilsigtet eller utilsigtet ødelæggelse eller bortskaffelse. Det skal samtidig være muligt at fremfinde (selvstændigt og entydigt) de pågældende dokumenter i hele opbevaringsperioden.

Den daglige ledelse skal løbende kontrollere opbevaringen, så blandt andet elektronisk opbevarede dokumenter til enhver tid kan fremfindes og udskrives i klar skrift. Opbevares dokumenterne elektronisk er det et krav, at der løbende tages backup af materialet.

Man kan overdrage opbevaringen af dokumenterne til andre end virksomheden eller selskabet selv. Ledelsen har dog ansvaret for til enhver tid og uden vanskeligheder kan gøre dokumenterne tilgængelige for offentlige myndigheder, som har ret til at kræve indsigt i dokumenterne.

Det er tilladt at opbevare dokumenterne elektronisk, men i så fald skal direktionen have adgang, og være i stand til at give de danske myndigheder adgang uden vanskeligheder.

 

Hvad sker der, hvis der kommer ny ledelse eller ophører?

Fratræder den daglige ledelse i en virksomhed eller selskab, forbliver pligten til at opbevare dokumenterne hos den fratrædende ledelse frem til fratrædelsestidspunkt, og først herefter overgår opbevaringspligten til den nye ledelse.

Ophører en virksomhed eller selskab, skal den senest registrerede ledelse sørge for, at dokumenterne fortsat opbevares i 5 år frem fra udgangen af det regnskabsår, som dokumenterne vedrører.

Sådan forbereder du virksomheden til 1. januar 2021

1: Opdel på forhånd

Det er en fordel allerede at opdele opbevaringen på forhånd. Både for at du kan overholde regler fra starten, men også for at dine medarbejdere kan nå at indstille sig på eventuelt nye arbejdsrutiner.

2: Opbevar systematisk og struktureret

Det er afgørende for din virksomhed, at opbevaringen er systematisk og struktureret, således at de relevante medarbejdere uden besvær kan gemme og genfinde de rigtige oplysninger uden unødig besvær eller tidsforbrug.

3: Opbevar hellere for mange end for få

Generelt set er det bedre at opbevare for mange oplysninger om selskabet end for få. Er du i tvivl om, hvorvidt et dokument er omfattet af opbevaringspligten, står vi klar til at hjælpe dig.

Erhvervsstyrelsen kan opløse og slette virksomheder og selskaber

Erhvervsstyrelsen kan foranledige virksomheder eller selskaber ophører ved tvangsopløsning eller sletning såfremt man ikke overholder kravene til opbevaring af dokumenterne. Bliver reglerne i den nye kontrolpakke overtrådt, kan selskaber (omfattet af selskabsloven) sendes til tvangsopløsning, mens kommanditselskaber og interessentskaber (omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder) bliver slettet.

Efter indførelsen af de nye regler i kontrolpakken medfører nedenstående forhold risiko for tvangsopløsning eller sletning:

  • manglende indsendelse af godkendt årsrapport henhold til årsregnskabsloven
  • manglende registrering af ledelse eller hjemsted
  • manglende registrering af reelle ejere
  • manglende dokumentation for oplysninger om virksomhedens reelle ejere
  • manglende anmeldelse af revisor ved tilvalgt revision eller ved revisionspligt
  • hvis en virksomhed ikke har opbevaret lovpligtige virksomhedsdokumenter i henhold til sin opbevaringsforpligtelse
  • hvis en virksomhed ikke indsender oplysninger eller indsender mangelfulde oplysninger (lov om visse erhvervsdrivende virksomheder)
  • hvis en virksomhed ikke har indhentet en erklæring eller en redegørelse påbudt af Erhvervsstyrelsen til sikring af de nødvendige oplysninger for at fastlægge, at virksomheden overholder sine forpligtelser i henhold til regnskabs- og erhvervsvirksomhedslovgivningen.

Herudover kan Erhvervsstyrelsen indsende selskaber til tvangsopløsning ved manglende indsendelse af oplysninger eller efterkomme af påbud i henhold til årsregnskabsloven.

 

Hvornår træder den nye kontrolpakke i kraft?

Kontrolpakken træder i kraft den 1. januar 2021.

Bestemmelserne om opbevaring af selskabs- og virksomhedsdokumenter har virkning for dokumenter, der udarbejdes i regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere.

 

Erhvervsstyrelsen får en fremskudt rolle

Erhvervsstyrelsens rolle som kontrollerende myndighed bliver styrket. Kontrollen omfatter årsrapporter og selskabsforhold, herunder både systematisk digital forhåndskontrol af indberetninger og anmeldelser og efterfølgende risiko- og databaseret kontrol af offentliggjorte årsrapporter og selskabsregistreringer. Læs mere

Vi står klar til at hjælpe dig

Send os en mail eller giv os et kald til en snak om, hvad kontrolpakken betyder for dig og din virksomhed.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak om rådgivning, skat, revision og regnskab.

Kontakt os her

Få events og nyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyt fra Martinsen Rådgivning & Revision og bliv opdateret med events og nyheder inden for revision, skat, moms og rådgivning.