Hvilke aktiver kan/kan ikke indgå i virksomhedsordningen?

Det kan være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvilke aktiver som kan indgå i virksomhedsordningen, og som der kan investeres i, i situationer med eksempelvis overskudslikviditet eller behov for alternativ til investering i forhold til det givne marked.

 

Stramme spilleregler

Virksomhedsskatteloven opstiller dog nogle overordnede, men til tider stramme spilleregler for, hvilke aktiver der kan indgå i virksomhedsordningen.

Af virksomhedsskatteloven fremgår det, at der aldrig kan foretages investering i aktier og anparter, uforrentede obligationer samt præmieobligationer, medmindre der drives næringsvirksomhed med disse aktiver. Næringsvirksomhed kan karakteriseres som virksomhed med betydeligt køb og salg af den pågældende aktivtype, hvor den selvstændige samtidig har en ikke ubetydelig faglig kompetence i relation til det pågældende aktiv.

Aktiver, der anvendes både privat og erhvervsmæssigt, kan aldrig indgå i virksomhedsordningen, medmindre der er tale om en blandet anvendt ejendom, som anvendes i væsentligt omfang i virksomheden, hvor den erhvervsmæssige del skal indgå. Biler og IT-udstyr/telefoner kan ligeledes indgå i virksomhedsordningen, selv om de anvendes både privat og erhvervsmæssigt. Den selvstændige skal blot beskattes af rådigheden heraf.

Ud fra ovenstående kan det udledes, at et aktiv kan indgå i virksomhedsordningen, hvis aktivet kan anses for 100 % erhvervsmæssigt, og det ikke er omfattet af ovenstående begrænsninger. Den 100 % erhvervsmæssige anvendelse giver dog i praksis ofte anledning til problemer, i og med at foretagne eller planlagte investeringer risikerer at blive vurderet som ikke 100 % erhvervsmæssigt båret, men i stedet i et eller andet omfang båret af privat interesse.

 

Nødvendigt at foretage konkret bedømmelse ift. den givne situation

Derfor er det i alle situationer nødvendigt at foretage en konkret bedømmelse i forhold til den givne situation – der kan dog ud fra praksis opstilles nogle karakteristika for aktivers typiske klassifikation og deraf muligheden for at indgå i virksomhedsordningen.

Endelig skal det bemærkes, at en investering i et aktiv aldrig kan foretages alene med det formål at ”holde liv i virksomhedsordningen” og undgå beskatning af opsparet overskud. Der skal som minimum til investeringen være tilknyttet en aktivitet, hvis der ikke er andre aktiviteter i virksomhedsordningen.

Indgår der minimum én aktivitet i virksomhedsordningen, forinden investeringen foretages, er det ikke nødvendigt at selve investeringen i sig selv udgør en virksomhed – så skal investeringen blot opfylde kravet til, at den ikke er båret af privat interesse.

 

Den vanskelige vurdering

Af virksomhedsskatteloven fremgår det, at det tillades, at midler i virksomhedsordningen kan placeres i konvertible obligationer, andele i andelsforeninger mv., sælgerpantebrev med skatteudskydelse af ejendomsavance, obligationer, der beskattes som finansielle kontrakter, forrentede obligationer samt investeringer i visse investeringsselskaber – så længe investeringen i disse aktiver ikke er båret af en primær privat interesse.

I forhold til virksomhedsskatteloven accepteres det dog generelt, at virksomhedsordningens midler kan placeres i likvider, fast ejendom, goodwill, driftsmidler eller henstå i tilgodehavender fra salg.

Nedenfor gennemgås udvalgte investeringsobjekter, herunder muligheden for at kunne indgå i virksomhedsordningen og eventuelle faldgruber i den henseende.

 

Fast ejendom

Fast ejendom kan altid indgå i virksomhedsordningen, hvis ejendommen udlejes erhvervsmæssigt eller på anden vis anvendes i den erhvervsmæssige virksomhed. Det er således muligt at foretage investering i fast ejendom fra virksomhedsordningen. Udlejning af en fast ejendom anses for at udgøre en virksomhed i sig selv.

I efteråret 2020 forventes fremsat et lovforslag, hvorefter udlejning af fast ejendom til nærtstående, eksempelvis forældrekøbslejligheder, ikke kan indgå i virksomhedsordningen fra og med den 1. januar 2021.

 

Investeringsselskaber

Det er muligt at foretage investering af midler fra virksomhedsordningen i et såkaldt § 19-investeringsselskab, der udelukkende foretager investering i værdipapirer eksempelvis aktier og anparter. Investeringsselskabet må ikke drive anden form for virksomhed. I så fald anses selskabet ikke for et investeringsselskab. Selskabet er skattefritaget, til gengæld beskattes investorerne løbende af værdireguleringen på selskabet.

I forhold til virksomhedsordningen er investeringsselskaber særligt relevante, idet det blandt andet er muligt selv at stifte investeringsselskabet, det vil sige uden at en bank eller lignende skal indgå som forvalter.

Ved stiftelsen af et investeringsselskab skal blot to betingelser opfyldes:

  1. investeringsselskabet skal alene foretage investering i værdipapirer (eksempelvis børsnoterede aktier)
  2. give investorerne mulighed for at blive indløst til en pris, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi (indløsningsret).

Ved investering gennem et investeringsselskab er det herved muligt at foretage de ønskede investeringer i eksempelvis børsnoterede aktier fra midler i virksomhedsordningen, uden at investeringen skal anses som en hævning – og herved træder fordelen tydeligt frem.

Beskatningen af investeringen i investeringsselskabet foretages hos investorerne, som beskattes årligt ud fra årets værdiregulering (+/-). Den endelige beskatning af værdireguleringen kan udgøre op til cirka 56,7 %.

 

Andelsboliger

Investering i en andelsbolig sker typisk i forældrekøbssituationer, og er for mange et alternativ til køb af en oftest dyrere ejerlejlighed.

Det er dog ikke muligt at købe en andelsbolig for midler i virksomhedsordningen, uden at investeringen anses som en hævning. Årsagen hertil er, at investering i en andelsbolig i praksis bliver sidestillet med fremleje af en lejet lejlighed.

 

Husbåd og andre driftsmidler som udlejes

Driftsmidler i form af eksempelvis husbåde, biler, varevogne, maskiner mv., som udlejes, kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den selvstændige yder en væsentlig arbejdsindsats med hensyn til selve udlejningen. Arbejdsindsatsen må ikke være mindre end 50 timer i gennemsnit pr. måned.

I praksis kan det ofte være vanskeligt at opfylde dette arbejdstidskrav, hvis eksempelvis der blot månedligt sendes en faktura på de udlejede driftsmidler.

 

Garager og parkeringspladser

Investering i garager og parkeringspladser, der udlejes, kan indgå i virksomhedsordningen, hvis udlejningen har været foretaget igennem hele ejeråret, samt der realiseres et overskud ved udlejningen. Udlejning af en garage og parkeringspladser udgør i sig selv en virksomhed og vil efter gældende praksis normalt være tilstrækkelig til at holde liv i virksomhedsordningen.

Garager og parkeringspladser anses som en fast ejendom, hvorimod husbåde, biler mv . er driftsmidler.

 

Midler placeret i en § 53 A-pensionsordning

Det er muligt at foretage indskud på en § 53 A-pensionsordning og via denne ordning foretage investeringer i blandt andet aktier og anparter. Herved opnås samme investeringsmuligheder som ved investering gennem et investeringsselskab.

Der må ikke være tilknyttet forsikringselementer til en sådan pensionsordning, og ordningen skal kunne opsiges. Indskud på en sådan ordning er ikke skattemæssigt fradragsberettiget. Til gengæld beskattes hævninger fra ordningen ikke.

Der stilles ikke krav til, at ordningen skal forvaltes af en ekstern forvalter. Ordningen kan derfor forvaltes af den selvstændige selv.

Ordningen beskattes løbende hos den selvstændige i form af, at den årlige værdiregulering (+/-) af ordningen indgår i virksomhedens resultat. Den endelige beskatning af værdireguleringen kan udgøre op til cirka 56,7 %.

 

Investeringsvine og andre samlerobjekter

Det er ikke muligt at anvende midler i virksomhedsordningen til at købe investeringsvine og andre samlerobjekter (eksempelvis kunst, møbler, veteranbiler mv.), medmindre man som selvstændig driver næringsvirksomhed hermed, eller aktivet indgår som en del af den øvrige erhvervsmæssige virksomhed, eksempelvis ved at kunsten er ophængt i virksomhedens lokaler. Kunst mv., der placeres i privat- boligen eller i tilstødende kontorlokaler mv., anses for foretaget i privat interesse.

Kendetegnet for sådanne investeringer er, at de typisk er foretaget på grund af privat interesse i netop denne form for investeringsobjekt og uden relevans for virksomheden i øvrigt. Det er uden betydning for bedømmelsen af, om investeringen kan foretages for virksomhedens midler, at investeringen forventes at være overskudsgivende.

 

Konvertible obligationer

Efter lovens ordlyd kan virksomhedens midler anvendes til køb af konvertible obligationer. Praksis har dog udviklet sig i retning af, at det kun er muligt at foretage denne type investering, hvis investeringen ikke kan anses for at tilgodese private interesser. Fra praksis kan nævnes en sag, hvor en mand påtænkte at udlåne 4 mio. kr. fra sin virksomhedsordning til hustruens selskab.

Der ville blive udstedt et konvertibelt gældsbrev (konvertible obligationer) for lånebeløbet. Landsskatteretten konkluderede, at udlånet var båret af private interesser, og de konvertible obligationer kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen, hvorfor lånet ville blive anset for en privat hævning.

 

Udlån af midler

Udlån til eksterne forretningsforbindelser tillades, hvis der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for udlånet. Derimod tillades udlån til egne selskaber, familiemedlemmer og i crowd funding-situationer ikke, idet disse udlån ifølge praksis anses for båret af privat interesse.

Det er dog muligt at foretage udlån i form af sælgerfinansiering ved salg af aktiver fra virksomhedsordningen, herunder også til nærtstående.

Følgende krav skal alle være opfyldt, før sælgerfinansiering mellem nærtstående accepteres:

  • Det er normalt, at der ydes sælgerfinansiering af denne karakter mellem ikke-interesseforbundne parter
  • Sælgerfinansieringens størrelse (i procent) er normal i forhold til sælgerfinansiering mellem ikke-interesseforbundne parter
  • Sælgerfinansieringen er ydet på markedsvilkår i forhold til rente, kurs, afdrag og sikkerhed.

 

Konsekvenser, hvis et aktiv fejlagtigt indgår i virksomhedsordningen

Anskaffelse af et aktiv, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, skal udtages af virksomhedsordningen.

Det gælder, at aktivet altid skal udtages af virksomhedsordningen i det ældste indkomstår inden for den normale genoptagelsesfrist. I skrivende stund vil det være indkomståret 2017.

Aktivet vil efterfølgende skulle hæves ud af virksomhedsordningen på én af to følgende måder:

 

Mulighed 1

Hvis aktivet er indskudt via indskudskontoen i et indkomstår inden for genoptagelsesfristen, skal aktivet hæves ud af virksomhedsordningen via indskudskontoen. Hævningen af aktivet vil derfor ikke udløse beskatning af eventuelt opsparet overskud. Aktivet udtages til den værdi, det er indskudt med på indskudskontoen, uanset efterfølgende værdiregulering (+/-).

En hævning af aktivet direkte på indskudskontoen vil kunne afstedkomme, at indskudskontoen bliver negativ med de konsekvenser, det vil have for muligheden for opsparing i virksomhedsordningen.

 

Mulighed 2

I de situationer, hvor det er muligt at genoptage inden for den ordinære frist, skal aktivet udtages som en almindelig hævning fra virksomhedsordningen via hæverækkefølgen. Aktivet udtages til anskaffelsessummen.

I de situationer, hvor det ikke er muligt at genoptage inden for den ordinære frist, skal aktivet udtages som en almindelig hævning fra virksomhedsordningen via hæverækkefølgen. Aktivet skal dog udtages til handelsværdien, uanset om aktivet er købt for en højere eller lavere værdi.

Ovenstående vil naturligt afstedkomme behov for konsekvensændringer for de efterfølgende indkomstår. Det vil være muligt at foretage omvalg af selvangivelsesdispositioner i de implicerede indkomstår.

 

Tjekspørgsmålet inden du investerer

Det kan udledes af ovenstående gennemgang af muligheder og faldgruber, at de planlagte investeringer skal bestå ét bestemt tjekspørgsmål, forinden investeringen foretages – nemlig om investeringen kan karakteriseres som 100 % erhvervsmæssig. Er dette ikke tilfældet, kan aktivet ikke indgå i virksomhedsordningen.

Der er tale om en konkret vurdering af, hvorvidt investeringen falder ind under private interesser eller kan karakteriseres som erhvervsmæssig.

Mange investeringer udgør ikke i sig selv en virksomhed og kan derfor kun foretages, hvis der i forvejen drives erhvervsmæssig virksomhed i virksomhedsordningen.

Martinsen Revision yder rådgivning indenfor bl.a. moms, skatter og regnskab

Vi står klar til at hjælpe dig

Ring, skriv eller kig forbi til en snak om dine muligheder og faldgruber i forbindelse med investering af midler i virksomhedsordningen.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Martinsen Rådgivning & Revision og bliv opdateret med nyheder inden for revision, skat, moms og rådgivning.