Mange ejerledere spørger: Hvornår skal min virksomhed udarbejde en lønredegørelse?

Men det vigtigste spørgsmål er et andet: Kan du forklare, hvorfor dine medarbejdere får den løn, de gør – ud fra saglige og kønsneutrale kriterier?

Det er kernen i løngennemsigtighedsdirektivet.

Derfor bliver reglerne også relevante for dig, selvom din virksomhed er for lille til at blive omfattet af den formelle rapporteringspligt.

Det danske lovgrundlag er endnu ikke endeligt vedtaget. Det aktuelle udkast lægger op til ikrafttræden den 1. januar 2027. EU’s frist for at gennemføre direktivet i national lovgivning var den 7. juni 2026, men både krav og datoer kan fortsat blive ændret. Til gengæld er der god grund til at begynde på det grundlæggende arbejde allerede nu.

 

Hvad skal løngennemsigtighed løse?

Princippet om lige løn er ikke nyt. Mænd og kvinder skal allerede i dag have lige løn for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi.

Problemet er, at lønforskelle kan være svære at opdage og forklare. Direktivet skal derfor skabe mere gennemsigtighed og styrke medarbejdernes mulighed for at håndhæve retten til ligeløn.

Det betyder ikke, at alle dine medarbejdere skal have den samme løn. Erfaring, ansvar, resultater, kompetencer og arbejdsvilkår kan fortsat begrunde forskelle. Du skal bare kunne dokumentere, at forskellene bygger på objektive og kønsneutrale forhold.

 

Kravene gælder også din mindre virksomhed

Efter det danske lovudkast skal alle arbejdsgivere – uanset størrelse – have en lønstruktur, som gør det muligt at sammenligne stillinger og vurdere arbejdets værdi.

Du skal som minimum vurdere stillingerne ud fra færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Du kan også inddrage relevante, blødere kriterier som samarbejde, kommunikation og relationelle kompetencer.

Det afgørende er, at du vurderer stillingen – ikke personen, der sidder i den. En enkel og konsekvent model er ofte mere værdifuld end et avanceret system, som ingen i organisationen forstår eller bruger.

Du skal desuden være forberedt på at:

  • oplyse en kandidat om startløn eller løninterval, inden lønnen forhandles
  • undlade at spørge til kandidatens nuværende eller tidligere løn
  • gøre kriterierne for lønfastsættelse og lønudvikling tilgængelige
  • informere dine medarbejdere om deres ret til lønoplysninger
  • kunne oplyse en medarbejder om eget lønniveau og gennemsnitslønnen i den relevante jobkategori, opdelt efter køn

Efter udkastet skal en anmodning om lønoplysninger som udgangspunkt besvares skriftligt inden for to måneder.

Hvornår skal du udarbejde en lønredegørelse?

Den formelle rapporteringspligt bliver indfaset efter virksomhedens størrelse:

0-49 medarbejdere:

Du skal som udgangspunkt ikke udarbejde en lønredegørelse.

50-99 medarbejdere

Du kan blive omfattet, hvis du har mindst otte medarbejdere af hvert køn i samme medarbejdergruppe. Første redegørelse forventes senest den 1. september 2031 og derefter hvert tredje år.

100-149 medarbejdere:

Første redegørelse forventes senest den 1. september 2031 og derefter hvert tredje år.

150-249 medarbejdere:

Første redegørelse forventes senest den 1. september 2028 og derefter hvert tredje år.

250 medarbejdere eller flere:

Første redegørelse forventes senest den 1. september 2028 og derefter hvert år.

Vær opmærksom på misforståelsen om 5 procent

Du har måske hørt, at der må være op til 5 procent i lønforskel. Det er ikke korrekt.

Grænsen på 5 procent er ikke et frikort. Den fungerer som en udløser for en fælles lønvurdering hos større arbejdsgivere, hvis forskellen ikke kan forklares objektivt og ikke bliver rettet inden for seks måneder.

En mindre lønforskel kan stadig være ulovlig, hvis den skyldes køn og ikke kan begrundes sagligt.

 

Sådan gør du din virksomhed klar

Du kan komme langt med fem konkrete skridt:

#1 – Skab overblik:
Kortlæg dine stillinger, niveauer, ansvarsområder og nuværende lønninger.

#2 – Opbyg en enkel lønstruktur:
Saml stillinger, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og fastlæg relevante lønintervaller.

#3 – Analysér lønforskellene:
Undersøg, om forskellene kan forklares med fx erfaring, ansvar, resultater eller arbejdsvilkår.

#4 – Ret op og dokumentér:
Korrigér uforklarlige forskelle, og skriv ned, hvilke kriterier du bruger ved lønfastsættelse og lønudvikling.

#5 – Tilpas dine processer:
Sørg for, at lønintervaller indgår i din rekruttering, og lav en fast proces for medarbejdernes anmodninger om lønoplysninger.

Løngennemsigtighed er ikke kun en complianceopgave. En gennemtænkt lønstruktur giver dig et bedre beslutningsgrundlag, gør lønsamtalerne lettere og styrker tilliden hos både medarbejdere og kandidater.

Det bedste sted at begynde er derfor ikke lønredegørelsen. Det er din lønstruktur.

Vi står klar til at hjælpe

Giv os et kald eller send os en mail, hvad løngennemsigtighedsdirektivet betyder for dig og din virksomhed.

Et godt råd gør en forskel.

Kontakt os