
Martinsen styrker Aarhus-kontoret med Morten Østerkjærhus som et led i et generationsskifte
Morten Østerkjærhus er den 1. maj 2025 ansat som et led i et naturligt generationsskifte, og skal sammen med den lokale ledelse videreføre den positive vækst og udvikling i Aarhus og Østjylland.
Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at statsautoriseret revisor Morten Østerkjærhus pr. 1. maj 2025 er ansat hos Martinsen. Han skal være med til at videreføre den positive udvikling, som kontoret i Aarhus har gennemgået under ledelse af Søren Anthon Pedersen, Torben Laursen, Kaj Laschewski og Lars Greve Jensen.
Morten er en erfaren rådgiver inden for små og mellemstore virksomheder og kommer fra EY i Aarhus. Herfra medbringer han stærke kompetencer og et solidt lokalt netværk, der vil styrke Martinsens position som den foretrukne rådgiver for SMV’er i regionen.

Foto: Torben Laursen (tv) og Morten Østerkjærhus (th)
Han overtager gradvist Søren Anthon Pedersens kundeportefølje og vil levere værdiskabende rådgivning inden for regnskab, skat og strategisk sparring. Samtidig skal Morten bidrage med ny viden og specialiseringer til gavn for kunderne og kontorets fortsatte udvikling.
Som et led i et naturligt generationsskifte sikrer han sammen med Søren Anthon Pedersen og den øvrige ledelse en glidende overgang og kontinuitet i rådgivningen til vores kunder. Søren Anthon Pedersen vil frem til sommerferien overdrage sine ansvarsområder og viden og dermed bidrage til en god og smidig overgang.
Vi ser frem til et stærkt samarbejde med Morten og glæder os til den fortsatte udvikling i Aarhus og Østjylland – sammen med kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
For yderligere information, kontakt venligst

Morten Østerkjærhus
- Mail: moe@martinsen.dk
- Tlf.: +45 87 43 96 48
- Mobil: +45 41 50 06 22