Lokal forankring med blik for fremtiden
Martinsen har gennem mere end 30 år været en fast del af erhvervslivet i både Tørring og Østbirk og har opbygget tætte relationer til virksomheder i lokalområderne. Flytningen til Brædstrup ændrer ikke på denne forankring, men samler i stedet medarbejdere og kompetencer ét sted for at styrke samarbejdet og den samlede rådgivning.
– Vi har været en del af både Tørring og Østbirk i mere end 30 år, og de relationer og det engagement ændrer sig ikke. Samlingen i Brædstrup handler om at skabe fælles rammer, der styrker samarbejdet internt og gør os endnu bedre rustet til at rådgive virksomheder – uanset om de ligger i Tørring, Østbirk, Brædstrup eller resten af Midtjylland, slutter Anders Olesen.
Martinsen tager officielt de nye lokaler i brug den 16. februar 2026 og byder herefter kunder og samarbejdspartnere velkommen til en kop kaffe og en rundvisning på Nørregade 40 i Brædstrup.