Finanslov 2025: Et nyt fradrag og en gammel kending vender tilbage i en udvidet version
Finansministeriet har på et pressemøde i dag præsenteret den nye finanslov for 2025. Der er på finansloven prioriteret penge til den grønne trepartsaftale, der skal gøre Danmark til et grønt foregangsland.
Finansministeriet har på et pressemøde i dag (22. november 2024) præsenteret den nye finanslov for 2025. Der er på finansloven prioriteret penge til den grønne trepartsaftale, der skal gøre Danmark til et grønt foregangsland.
Finanslovens fradrag
Finansloven sætter fokus på uddannelsesområdet, velfærd og den grønne omstilling, som medfører et grønt håndværkerfradrag og udvidelse af servicefradraget:
Grønt håndværkerfradrag
Grønt håndværkerfradrag genindføres, målrettet energiforbedringer, klimasikring og grøn istandsættelse af boliger.
Det indføres et nyt grønt håndværkerfradrag med en beløbsgrænse på 8.600 kr. (2025-niveau).
Udvidet servicefradrag
Udvidet servicefradrag vil gøre det muligt at få hjælp til flere ydelser i hjemmet, som fx træfældning og bortskaffelse af væltede træer, havearbejde, anlæg af ny græsplæne, rensning af tagrender samt installation af tyverialarm.
Fremover er det ikke kun muligt at bruge servicefradraget på serviceudgifter. Det kan fra næste år også bruges til reparation af hårde hvidevarer i hjemmet. Det skal fremme reparation og cirkulation og modvirke brug-og-smid-væk forbrug.
Fradraget har været på maksimalt 11.900 kroner i 2024, men fra 2025 øges beløbsgrænsen til 17.500 kroner.