Hvilke virksomheder er omfattet?
Det er kun overdragelse af erhvervsvirksomheder til nære familiemedlemmer, der er omfattet af den lavere afgiftssats. Det er kun virksomheder, der kan overdrages med skattemæssig succession der omfattes af den lavere afgift. Det vil sige virksomheder, hvor der er reel drift – og hvor mindre end halvdelen af værdien eller indtægterne kommer fra passiv kapitalanbringelse som fx kontanter, værdipapirer eller udlejning af visse ejendomme.
Dog med en vigtig undtagelse: Udlejning af fast ejendom, der drives som aktiv virksomhed, vil fremover ikke automatisk blive betragtet som passiv kapitalanbringelse. Det er en klar forbedring, hvis du driver ejendomsvirksomhed med reel drift.