Ændring af arbejdstidsloven er vedtaget – er du klar til den 1. juli 2024?

Hvad er baggrunden for at ændre arbejdstidsloven?

Lovændringen kommer som en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019 – den såkaldte Deutsche Bank-sag, som stadfæster, at europæiske virksomheder skal registrere al arbejdstid for deres medarbejdere.

De nye regler skal sikre, at både medarbejdernes maksimale arbejdstid bliver overholdt samt reglerne for hviletid. De indebærer retten til mindst 11 sammenhængende timer dagligt uden arbejde, et loft på 48 timer om ugen samt et ugentligt fridøgn.

Dommen fastslår også, at de europæiske virksomheder skal sikre, at de anvender et tilgængeligt tidsregistreringssystem, der objektivt og pålideligt registrerer den daglige arbejdstid for den enkelte medarbejder.

Hvad betyder de nye krav om registrering af arbejdstid?

For at sikre overholdelse af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid bliver arbejdsgivere pålagt at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.

Der er metodefrihed i forhold til, hvordan du som arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt – og således er egnet til at sikre overholdelse af reglerne i arbejdstidslovgivningen. Tidsregistreringen kan derfor både foregå via elektroniske systemer eller ved fysiske timesedler, så længe systemet lever op til lovkravene.

Der er metodefrihed i forhold til, hvordan vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt

Opbevaring og udlevering

Det er et krav efter loven, at registreringen er tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen.

Herudover skal du som arbejdsgiver opbevare oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af din medarbejders gennemsnitlige ugentlig arbejdstid.

Er alle medarbejdere omfattet af lovkravet?

Tidsregistreringskravet vil som udgangspunkt gælde alle dine medarbejdere.

De såkaldte ’selvtilrettelæggere’ er undtaget fra kravet om tidsregistrering. Det er fx den adm. direktør og visse akademikere.

Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.

Det vil i alle tilfælde være en konkret og individuel vurdering af den enkelte medarbejders ansættelsesforhold, herunder blandt andet om medarbejderen har betydelig indflydelse på placeringen af arbejdstiden.

Ansættelsesbeviset skal revideres

I ansættelsesbeviset eller i et tillæg skal det fremgå om medarbejderen fungerer som selvtilrettelægger, og er undtaget fra tidsregistreringsreglerne.

Dette kræver enten en direkte ændring af ansættelsesbeviset eller en tilføjelse af et tillæg, der klart angiver, at medarbejderen er fritaget fra tidsregistreringsreglerne samt arbejdstidslovens bestemmelser om pauser, maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde på grund af selvtilrettelæggelse.

Hvis denne oplysning ikke fremgår af ansættelsesbeviset, vil medarbejderen automatisk være underlagt de almindelige regler ligesom andre medarbejdere.

Hvad er konsekvenserne ved manglende opfyldelse af registreringskravet?

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til konsekvenserne ved manglende opfyldelse af registreringskravet.