Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil.

Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet.

Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

For nogle medarbejdere kan splitleasing være et fordelagtigt alternativ til firmabil eller egen bil.

Vidste du, at du med splitleasing kan spare op til 30% på de private kørselsomkostninger?

Vidste du, at du med splitleasing sparer de private kørselsomkostninger for din bil på op til 30%

Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Med splitleasing sparer du de private kørselsomkostninger, som ofte er 20-30%.

Se video og hør om reglerne for splitleasing.

Se video

Krav til leasingaftalerne

For at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, skal følgende krav opfyldes:

Skriftlige, separate leasingaftaler

Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.

Proportionalt fordeling mellem parterne

De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.

Betaling til leasingselskabet

Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.

Løbende detaljeret kilometerregnskab

Du skal løbende føre et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.

Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet regelmæssigt eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab.

Det er vigtigt, at leasingaftalerne opfylder alle de nævnte betingelser. I modsat fald er der en risiko for, at aftalerne tilsidesættes skattemæssigt med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af fri bil.

 

Krav til kørselsregnskab

Du skal løbende føre et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Dit kørselsregnskabet skal indeholde:

  • Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
  • Datoen for kørslen
  • Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

Skattestyrelsen kan efterprøve fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. Det er derfor vigtigt, at fordelingen kan dokumenteres ved kørebog, GPS mv.

 

Kørsel mellem hjem og arbejde – kan beskatning undgås?

En firmabil, der udelukkende er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, medfører ikke beskatning af medarbejderen.

Erhvervsmæssig kørsel er kørsel, der foretages i virksomhedens interesse, herunder kørsel fra virksomheden til kunder, leverandører og posthus mv. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads er derimod normalt privat kørsel, og hvis denne kørsel sker i en firmabil, skal medarbejderen som hovedregel beskattes af fri bil.

 

Undtagelser til hovedregel

Der gælder dog en række undtagelser til hovedreglen:

  • 60-dages-reglen
  • 25-dages-reglen
  • Tilkaldevagt
  • Kundeopsøgende aktiviteter
  • Chauffører

Hent Biler - skat og moms 2022

Læs meget mere om skat og moms for biler.

Hent vores publikation om skat og moms for biler og læs meget mere om reglerne.

Hent publikation