Ny bogføringslov og ændringer i årsregnskabsloven betyder krav om digitalt bogholderi

Mange virksomheder skal fra og med 1. januar 2023 have et digitalt bogholderi.

Ny bogføringslov og ændringer i årsregnskabsloven sker i forlængelse af en politisk aftale fra juni 2021 om det fremadrettede behov for revision. Formålet er at styrke indsatsen mod snyd og bidrage til, at færre virksomheder begår fejl i deres regnskaber og angivelser af skat og moms, herunder at dæmme op for bogholderier, som forsvinder ud i det blå.

Det får stor betydning for mange mindre virksomheder, som lige nu ikke opbevarer regnskabsmaterialet digitalt.

Årsregnskabsloven

Herudover indeholder lovforslaget forslag til bl.a. følgende ændringer i årsregnskabsloven:

• Krav om revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning.
• Krav om revisorerklæring efter eget valg for virksomheder i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år.
• Suspension af muligheden for at fravælge revision ved bødeforlæg eller dom for overtrædelse af hvidvasklovgivningen og i tilfælde hvor et ledelsesmedlem inden for de seneste to har være optaget i konkurskarantæneregisteret.
• Mulighed for administrativt at påbyde revision, hvis der konstateres væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.
• Krav om at oplysningen i virksomhedens årsrapport om antal ansatte også skal gives, hvis der er 0 ansatte.

Udover ovenstående ændringer er der foretaget en række mindre ændringer i forslaget til ny bogføringslov i forhold til den gældende lov og enkelte ændringer i årsregnskabsloven.

Ikrafttræden

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

De foreslåede krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale gælder for regnskabsmateriale, der vedrører økonomiske transaktioner, der finder sted den 1. januar 2023 eller derefter, medmindre bogholderiets regnskabsmateriale allerede bliver opbevaret digitalt.