FACIT marts 2020
UK er ude af EU... FACIT samler en række relevante emner i martsudgaven. Læs mere om de foranliggende opgaver som følge af Brexit, bestikkelse og returkommission, beskatning af fri bil, hvidvask og underretning samt beskatning af vandrende arbejdskraft giver arbejdsgiverne sved på panden.
UK er ude af EU. Man var ellers ved at tro, at briterne satsede på, at de kunne forhale det, til det gik over af sig selv, eller at de i det mindste i mellemtiden kunne forhandle sig til flere fordele blot uden forpligtelserne. Sådan gik det ikke. Og nu er de ude. Næsten …
Det værste er nemlig ikke overstået, faktisk er det slet ikke begyndt, for i de kommende måneder (eller nok snarere år) skal der forhandles en aftale på plads mellem skilsmisseparterne.
Det bliver ikke en let opgave. Og i mellemtiden må alle vi andre så forsøge at gætte os til, hvordan vi bedst forbereder os på et nyt forhold til det engelske marked, der trods alt fylder en del i den danske samhandel med udlandet.
I martsudgaven af FACIT kan du læse om:
- Bestikkelse og returkommission
- Beskatning af fri bil – beregningsgrundlag
- Hvor er en virksomhed momsmæssigt hjemmehørende?
- Hvidvask og underretning
- Beskatning af vandrende arbejdskraft giver arbejdsgiverne sved på panden
Hent publikationen FACIT marts 2020
Formålet med publikationen “FACIT – marts 2020” er at give dig seneste nyt fra din revisor.
Udgivelsen er en del af Martinsens publikationer, og omfatter udgivelser hvor vi giver en grundig behandling af faglige emner af forskellig karakter.
Indhold i publikationen FACIT marts 2020
Bestikkelse og returkommission
Danmark har i årevis været rangeret som verdens mindst korrupte land. For at bevare det lave korruptionsniveau og dermed forblive et gennemsigtigt og tillidsfuldt samfund indeholder straffe-loven adskillige bestemmelser, der kriminaliserer bestikkelse og returkommission.
Beskatning af fri bil – beregningsgrundlag
I 2017 blev der indført nye regler om efteropkrævning af registreringsafgift for leasingbiler. Under visse omstændigheder skal der således ske genberegning af registreringsafgiften senest fire måneder efter første indregistrering af bilen. Disse regler skal sikre, at den afgiftspligtige værdi fra den første indregistrering af bilen svarer til markedsprisen, uanset hvad den oprindelige indkøbspris har været.
Get Brexit done!
Denne vending er vi alle stødt på i tide og utide i en meget lang periode – og den 31. januar blev udsagnet i stedet for en opfordring til en realitet.England, Skotland, Wales, Gibraltar og Nordirland er udmeldt af EU, og der er kun tiden frem til nytår til at finde ud af en regulering af sameksistensen med disse områder – under ét kaldet Storbritannien.
Salg af virksomhed
For en virksomhedsejer kan et virksomhedssalg opstå pludseligt eller efter grundige overvejelser. Uanset hvad årsagen er, er det alfa og omega at sikre den bedst mulige pris på de bedst mulige vilkår, og at der sættes et kompetent rådgiver-team til at gennemføre salget af virksomheden.
Hvor er en virksomhed momsmæssigt hjemmehørende?
Ofte bliver udenlandske virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen momsregistreret i Danmark, når disse kommer til landet for at udføre bygge-og anlægsarbejder. Mange af virksomhederne bliver momsregistreret, idet de skattemæssigt får fast driftssted her i landet i forbindelse med den aktivitet, som udføres. Spørgsmålet er blot, om momsregistreringen altid er nødvendig, herunder hvornår den danske momsregistrering skal anvendes ved køb og salg af varer og ydelser, og hvornår momsregistreringen i hjemlandet skal anvendes.
Hvidvask og underretning
Når en revisor udfører erklæringsopgaver for sine kunder, fx ved at afgive revisionspåtegning på et regnskab, skal såkaldte ”grove formueforbrydelser” potentielt set medføre underretningretning til SØIK. Forpligtelsen til at foretage underretning er dog betinget af, at en række konkrete kriterier vedrørende de økonomiske forbrydelser er opfyldt. Der skal være tale om betydelige beløb, og forbrydelsen skal have karakter af eksempelvis underslæb, mandatsvig, bedrageri, skattesvig eller lignende.
Styring og ledelse af it og it-projekter
Det er ikke sjældent, at it-projekter ender i grøften. Oftest hører man dette om offentlige it-projekter, og man tænker måske nok, at det ”kun sker for naboen”. Men det tænker naboen også – og det sker også for naboen.
Beskatning af vandrende arbejdskraft giver arbejdsgiverne sved på panden
I seneste nummer af Facit behandlede vi de overordnede forhold, når medarbejdere udsendes til et andet land eller kommer fra et andet land til Danmark. Vi beskriver her mere detaljeret problemstillingerne. Skattesituationen i Danmark skal udredes. I nogle tilfælde fraflytter medarbejderen Danmark med dertil hørende fraflytningsselvangivelse. Andre gange bevarer medarbejderen fuld dansk skattepligt.
Få events og nyheder i din indbakke
Tilmeld dig nyt fra Martinsen Rådgivning & Revision og bliv opdateret med events og nyheder inden for revision, skat, moms og rådgivning.